Før du tager til udlandet – husk at blive vaccineret

Står du og skal ud på en rejse til udlandet, så er der mange ting at huske på. Skal du bruge visa? Hvordan er reglerne i landet? Er det bedst at rejse i grupper eller kan du også rejse alene? Men allervigtigst er nok at finde ud af, om du bør blive vaccineret imod et eller andet før du tager afsted.

Desværre er mange af de lande vi foretrækker som turistmål ikke altid lige gode når det kommer til vores hjemlige standard for hygiejne, og det kan skabe problemer for dig som rejsende. Tager du f.eks. til et land der har mange myg, kan du risikere at få malaria hvis du ikke er vaccineret.

Undersøg det via landets ambassade

Hvis du er i tvivl om hvorvidt du har brug for vaccinationer før din rejse, så har du flere muligheder for at tjekke anbefalinger vedrørende det land du skal til.

Dette kan du bl.a. gøre på Statens Serums Institut, enten ved at ringe til dem, eller besøge deres hjemmeside, eller du kan kontakte ambassaden for det pågældende land og få vejledning her. Du kan også spørge din egen læge.

Uanset hvor du tager hen, så er det klogt at undersøge anbefalingerne først, da du ellers kan blive alvorlig syg og dermed få ødelagt din ferie, og eventuelt få en stor ekstra regning, hvis du af sygdomsmæssige årsager bliver nødt til at afbryde ferien før tid.

Selv om du ikke skal rejse – så husk at blive vaccineret

Rejser til udlandet er ikke det eneste tidspunkt du bør overveje vaccinationen. I disse tider er der efterhånden en del forældre der bevidst ikke få deres børn vaccineret imod diverse børnesygdomme, fordi de mener at vaccinationer kan forårsage diverse følgesygdomme.

Faktum er, at det ikke er beviseligt at der er sammenhæng imellem vaccinationer og følgesygdomme. Til gengæld er det bevist, at mange børnesygdomme har uheldige og til tider permanente følger, hvis man ikke er vaccineret imod dem.

Som voksen bør man også være opmærksom på at blive vaccineret imod stivkrampe. Dette er især tilrådeligt hvis man har været ude for et uheld, hvor der er kommet skidt i såret eller man er blevet bidt eller revet af et dyr, eller har fået et uforklarligt insektbid, som kroppen overreagerer på.

Så uanset om det er for at rejse til udlandet eller bare til dagligt her hjemme, så husk at blive vaccineret.